Vinter i planteskolen

Thy til Stauder
Sne i planteskolen

Planteskolen er gået i vintertid under et lunende lag sne. Jeg havde ellers glemt/fortrængt hvordan det er at have en hvid dyne liggende. Det ser jo smukt ud og hundene elsker det, men det gør nu livet lidt mere besværligt for os tobenede.
Lige nu har jeg travlt med de sidste juleting og efter Nytår er det på tide at begynde at så, opdatere hjemmesiden med nye lækre stauder og ellers gøre alt det jeg ikke har tid til resten af året.

Tau i sneen

Efterårs glæder

Thy til stauder

Når temperaturen er gået lidt ned, må man arbejde sig til varmen i haven. Efteråret er den bedste plantetid, du skal ikke være så opmærksom på at vande og planterne kan nå at etablere sig inden det bliver rigtig koldt. Måske har du en staude , som står helt forkert på grund af højde, farve eller lysforhold. Så er det bare med at komme i gang med spaden. Eller også har du lyst til nye stauder (jeg er leveringsdygtig), det er fint at plante til forårsbedet nu.
Det er også altid hyggeligt at binde kranse, hotensia har efterhånden fået så megen kulde, at de kan holde. Det er bare med at gå i gang med at lege med havens og naturens overflod.

Havefestival

Thy til stauder

Et af sommerens hyggelige festivaller er “Havefestival” Denne weekend åbner mange havefolk havelågen og inviterer indenfor. Så tag på turne, og oplev forskellige haver og få gode ide’er og måske skønne stauder med hjem.
I år er Havefestivallen d. 26. og 27. juni. Jeg har åben begge dage Kl. 11-16.

Et nyt år, nye stauder og glad forventning

Snedækket Luzala nivea

Traditionen tro sluttede året med Dronningens Nytårstale og det nye år begynder med at jeg får opdateret min hjemmeside.
Det er altid spændende at se hvilke stauder, der har vist sig at kunne leve op til mine forventninger og dermed blive optaget i mit sortiment. Igen i år har bierne og sommerfuglene ikke noget at klage over, de fleste nyheder er spiselige, nogen enkelte også for mennesker. En af dem er Dystaeniana takesimana, en fantastisk staude Dystaniana takesimana, Seombadi,  men gå selv på jagt vejret er til armchairgardening.
Jeg regner med at åbne officielt i planteskolen midt i april, men du er jo selvfølgelig velkommen til at kontakte mig inden. Jeg begynder at sende planter så snart de er kommet lidt op.

Julehygge

I år startede Julen den 6. november. Da lukkede Nordjylland nemlig ned, og så syntes jeg at vi i det mindste var nødt til at tænde julelysene.
Det er i den grad et brud på traditionerne, men alt er vel også lidt usædvanlig i år. Jeg tror faktisk at det alt andet lige er meget godt for os at få rusket op i den der “vi plejer”. Tænk på hvor fredelig en jul vi har i vente. Ingen julefrokoster med efterfølgende tømmermænd. Ingen juleafslutninger hvor de stakkels forældre skal kreere den en kage efter den anden, helst inspireret af Bagedysten. I stedet kan vi samles i vores små coronacirkler og måske ligefrem få en samtale i gang.
Jeg har travlt med at lave julepynt og jeg nyder den halvanden månedstid de står på. Duften af den allerførste gran og ikke mindst jeres glæde over mine frembringelser får min julestemning helt op ved siden af stjernen på toppen af træet.
Kan I alle have en rigtig dejlig Jul.

Havens dag “Lad haven ånde”


For den inkarnerede haveejer er det “Havens dag” hver dag. Men planteskolerne over hele landet gør noget ekstra af 2. weekend i september.
I år er temaet “Lad haven ånde”, hvilket lyder som sød musik i mine ører. Vi skal nemlig plante i vildskab, slut med kedelige firkantede græsplæner, forhaver med granitskærver og den ugentlige tur til genbrugspladsen med haveaffald. Slå dig løs og grav i plænen, plant et æbletræ eller lav et bed.
Plant buddække i forhaven, så slipper du for at luge mellem granitten, for du sprøjter vel ikke.  Din granitlidenskab kan du få afløb for ved at anskaffe et fuglebad. Haveaffaldet er guld for havens smådyr og insekter. Lav et kvashegn, og haves fugle, pindsvin vil garanteret tage dig med i deres aftenbøn.
“Thy til stauder” har selvfølgelig åben begge dage. Planteskolen vil bugne af lækre stauder, jeg binder buketter, der vil være kolde forfriskninger og for at gøre noget godt for insekterne får alle besøgende en en staude med hjem.

Thy til stauder

Thy til stauder

Det forsømte forår

Noget som jeg ser frem til i foråret, er de mange plantemarkeder over alt i landet.
Det er så hyggeligt at møde andre havevenner og vise de stauder frem, som ofte har været flere år undervejs, måske sælge et par stykker….. Men i år bliver det anderledes pga. Covid 19. Plantemarkederne er blevet aflyst, så i denne tid håber jeg på rigtig mange gæster i planteskolen.

Det er forholdsvis nemt at holde afstand i planteskolen, men føler du dig mere tryg ved af bestille planter, så du bare skal hente dem, kan det sagtens lade sig gøre også. Jeg har Mobilpay, så betaling er heller ikke noget problem. Det kan også lade sig gøre at få planter leveret inden for en rimelig afstand. Og endelig sender jeg jo selvfølgelig gerne, jeg har rigtig god erfaring med at planterne altid kommer godt frem.

Håber at vi ses og hav en dejlig sommer 🙂

Pulsatilla vulgaris “Rosen Glocke”

Årstidsforviring

Årstidsforviring

Et helt nyt ord, men både planterne og jeg er forvirrede. Når jeg ser ud, er græsplænen grøn, altså det som ikke står under vand. Nogle af stauderne er forsigtigt begyndt at røre på sig, altså dem der er visnet ned. Mange står stadig med grønne blade og en forsigtig blomst. Det er lidt koldt, men alligevel alt for varmt for årstiden.
Faktisk savner jeg lidt kulde og sne, noget jeg aldrig troede at jeg ville komme til. Men bare en lille snert af vinter, tak.
Jeg har lige opdateret siden med nye stauder (se under Nyheder) der er kommet mange skønne stauder til. Men jeg har haft mine problemer med at skrive blomstrings tidpunkt, jeg synes at det er svært at finde ud af efterhånden, så bær over med mig. Planterne kan jo ikke læse 🙂
Ellers glæder jeg mig til at det bliver rigtig forår med fuglesang, nyudsprungne blade, plantemarkeder og besøg i haven. I år er det planen at åbne i påsken, men hvis du kommer i forårshumør inden, så ring eller skriv, jeg starter også med at sende før.

Artemisia lactiflora
Snebynke

Julehygge

Når vi nærmer os november kommer mit blomsterdekoratørgen for alvor til udfoldelse.
Jeg elsker at bruge naturens og havens lækre materialer til at skabe kranse og dekorationer til hjemmet , kirkegården eller hvor du lige mangler til naturlig julepift.
I år starter jeg julerierne lørdag d. 16. november kl. 12-16, jeg har efterfølgende åbent hver lørdag og søndag indtil Jul, eller efter aftale, 21135513.

Thy til stauder

Havefestival

Lige nu er jeg i fuld sving med at forberede haven og planteskolen til havefestival og efterårets plantemarkeder. Det er altid hyggeligt med besøg af andre haveinteresserede, og i denne weekend er der mange som laver en turne til de mange spandende og forskellige haver der har åbent for besøg. Festivallen er d. 24. og 25. august, jeg har åbent begge dage 11-16.

Sommer i planteskolen

1 2 3 4