Januarsysler

Asclepias incarnata “Iceballet”

Udenfor piber vinden om  hushjørnet og jorden og temmelig stiv. Men som der ukuelige optimist jeg jo er, går jeg allerede nu i forårstanker. Jeg er blevet hjulpet godt på vej ved at sidde med billeder fra sidste sommer, for når man ser ud nu, er det svært at forestille sig at om få måneder står det hele grønt igen.
Men jeg har brugt min januar på at finde nye lækre stauder i planteskolen. Så skynd dig ind og se hvad jeg har af nyheder i 2019. Når man som jeg, dyrker alle planterne selv, kommer der nogen gange nogen overraskelser, heldigvis er de mest positive. En af dem er Asclepia “Iceballet”, den startede som et lidt pjevset plante i 2017, men tog revanche sidste sommer, hvor den stod strunk og høj med de smukkeste hvide blomster.

Sommer i planteskolen

Nu kommer lyset snart tilbage

Jo ældre jeg bliver jo hurtigere går tiden, og heldigvis for det, så er der nemlig ikke så længe til foråret kommer. Enkelte stauder har dog taget forskud på glæderne, bla. Helleborus foetidus, eller knapt så charmerende på dansk, Stinkende Nyserod.
Det har været et dejligt år med travlhed, besøg og plantemarkeder, så nu vil jeg lige trække vejret lidt den næste måneds tid, inden det hele heldigvis starter forfra.
Rigtig glædelig jul og et forrygende havenytår 🙂

Helleborus foetidus
Thy til Stauder

Det lakker mod enden

Tja, det var så den sommer. Når man ser positivt på den våde sommer, så gør den at det varer længere inden træernes blade visner. Det er lige nu at man i stedet for at blive stresset over alt det man ikke nåede, bare skal sige: “pyt, det når jeg næste år”.
Det er altid godt at have noget at glæde sig til, og med dagens rusk og regn, er jeg så småt ved at tænke på julen. Det er tidligt, men jeg samler lagre af kogler og andre ting, så det kan gøre et hvert egern misundelig.
Men det er stadig plantevejr, så jeg holder åbent i planteskolen. Selvom nogle af bladene er ved at visne, så er det rødderne som tæller. Så du er velkommen til at kigge forbi mig.

Aruncus aethusifolius, koreansk fjerbusk i efterårsfarver

“Sommer”

Lige i skrivende stund er det vist en tilsnigelse at tale om sommer, når man mest har lyst til brun sovs og pejsehygge, i stedet for grill og solvogn. Men jeg er nu fortrøstningsfuld og barberer mine ben i håb om at det snart bliver vejr til shorts 🙂
Sommeren kommer nemlig i næste uge,  hvor der er havefestival d. 8. og 9. juli. Mange haver rundt i Danmark byder indenfor. Jeg har åbent begge dage 11-16. Der udstilling af plantekummer fra Thy metal, jeg binder buketter og der hyldeblomstsaft til at køle sig ned med. Selvfølgelig er der også åbent i planteskolen, hvor der er mange fristende stauder.

Skotsk lostilk, Ligisticum stoticum

Guld fra gemmerne

Nu har jeg været alle mine stauder i gennem, og der er dukket nogle op som ellers ikke er på hjemmesiden, da jeg ikke har ret mange af hver sort. De står med deres latinske navn, da de fleste ikke har et dansk navn, så kender du dem ikke er det jo godt at vi har havebøger og Google 🙂

Rudbeckia “Sahara”
er i forskellige farver

Codonopsis clematidea 35.-
Codonopsis tangshen 35.-
Clematis alpin 35.-
Epimedium platypetatum 35.-
Euphorbia myrsinitis 30.-
Liatris, hvid 30.-
Meconopsis “Lingholm” 40.-
Leveres alle i 12 cm potter

Ambre 35.-
Digitalis lunata 35.-
Eryngium planum “White Glitter” 40.-
Hydrangea aspera 40.-
Lupin “Mini Gallery Red” 40.-
Meconopsis cambrica 35.-
Rudbeckia “Sahara” 40.-
Scabiosa caucasica, blå 40.-
Sedum “Crazy ruffles”40.-
Tanacetum vul. crispum 40.-
Leveres alle i 2 l. potter

God fornøjelse og husk at jeg gerne sender

Codonopsis clematidea

Min rummelige have

Her mens jorden er frossen og stauderne ligger og slapper af, har jeg tid til at tænke havetanker. De går i retning af hvordan vi som haveejere kan gøre noget godt for miljø, dyreliv, insektliv og vores samvittighed. Og hvad er geniet så kommet frem til?
Jo, hvis vi lader være med at klippe alt ned, fjerne blade, plante insektvenlige stauder, lave kvashegn, spare på sprøjtning (det er også for dyrt) og er lidt mere tolerante overfor ukrudt, så kan vi skabe vores egne små biotoper. Her hvor vi bor er haven omkranset af dyrkede arealer, så jeg ser vores have som et lille fristed som dyr og insekter valfarter til.

Men jeg elsker også vores staudebede med dufte, farver og materialer til buketter. Det ene behøver ikke at udelukke det andet. I bunden af haven er et stykke med skvalderkål, jeg må sige at når de blomstrer er det et utroligt smukt syn. Så brug din rummelige have til at nydelse, fortryllelse og afslapning.
Jeg lavet en rubrik med bi og insektvenlige stauder, her kan du finde et lille udvalg til inspiration, der er helt sikkert flere i mit sortiment, men disse faldt mig lige i øjnene.
Hvis du går på Facebook er her et par spændende grupper:
Insekter og smådyr- Entomologisk fællesskab

Plan-Bi

 

 

 

Julen nærmer sig

Som tidligere blomsterdekoratør rykker det altid lidt i mig, når jeg kan dufte gran. Haven er næsten gået i vinterhi og nu er det tiden for de indendørssysler.

Dørkrans

Dørkrans

Jeg elsker kranse i alle afskygninger, selvfølgelig altid bundet af naturmaterialer. De pynter jo alle steder og det er kun fantasien som sætter begrænsninger for placering og udformning. Her i november-december har jeg åbent hver søndag 12-16 og ellers kan besøg sagtens aftales.
Husk at jeg også laver gavekort, det er en super god ide til advents- eller julegave til en haveelsker.

Naturkrans

Naturkrans

Koglekrans med fyr

Koglekrans med fyr

Moshjerte

Moshjerte

 

Oktober Blues

 

Thy til stauder

Asters “Blaue Lagune”

Her mens haven så småt er ved at pakke sammen for i år, har jeg travlt i planteskolen.
Jeg er ved at lave dræn under stauderne i kasserne, sidste vinter var mit store problem de store regnmængder, så en del planter stod i vand med efterfølgende død tilfølge. Øv! Jeg får hjælp af de nyeste skud på kattestammen, mr. Big og Trunte, det eneste problem er at de tror det er kattebakker i xxx-size  jeg er ved at lave 🙂
Der er stadig en del blomster i planteskolen, enten fordi de naturlig blomstrer nu, som asters, eller fordi de er i gang med 2. eller 3. omgang. Efter lidt regn er det fint plantevejr, så jeg har stadig åbent, men tjek lige på Facebook eller ring, da jeg godt kan være en anelse ustabil.

blomster-efteraar-151
Trunte gør tumlen tungere 🙂
blomster-efteraar-157blomster-efteraar-156
Rudbekcia “Sahara” stråler stadig

Lugemeditation i juli

Lychnis "Vesuveus"

Lychnis “Vesuvius”

Her først i juli går vi vist alle og håber på at det snart bliver rigtig dejlig varmt og solrigt.
Ukrudtet vokser tilgengæld. Væde og lidt varme sætter virkelig gang i væksten. Så der er kun en vej frem og det er ned på alle fire og luge. Der sker noget i hjernen, når jeg ligger og luger, tankerne kan flyve frit, og belønningscentret bliver fyldt helt op. Mentale klap på skulderen “Nu er du kommet så langt, skal vi tage en stykke mere”?
Samtidig er det også tid til at klippe de tidlig blomstrene stauder tilbage inden de smider frø og genererer mere lugearbejde, så megen meditation har vi jo heller ikke brug for.
De belønner mig med fine friske blade og måske er lille ekstra blomstring.

 

blomster  2016 635

Endelig ser det ud som at det længe ventede forår er på vej.
Stauderne myldrer op af jorden og jeg er begyndt at glæde mig til at komme på plantemarkeder.

Mine pulsatilla er begyndt at blomtre. Jeg elsker de smukke farver og det fine løv. I marts nummeret af HAVEN var der en god artikel om dem.

Mine pulsatilla er begyndt at blomstre. Jeg elsker de smukke farver og det fine løv. I marts nummeret af HAVEN var der en god artikel om dem.

 

Planteskolen har fået en ny medarbejder, Nigella "Jomfru i det grønne". I øjeblikket er hun ved at lære at kende forskel på hjertegræs og kattegræs.

Planteskolen har fået en ny medarbejder, Nigella “Jomfru i det grønne”. I øjeblikket er hun ved at lære at kende forskel på hjertegræs og kattegræs.

1 2 3 4