Min rummelige have

Her mens jorden er frossen og stauderne ligger og slapper af, har jeg tid til at tænke havetanker. De går i retning af hvordan vi som haveejere kan gøre noget godt for miljø, dyreliv, insektliv og vores samvittighed. Og hvad er geniet så kommet frem til?
Jo, hvis vi lader være med at klippe alt ned, fjerne blade, plante insektvenlige stauder, lave kvashegn, spare på sprøjtning (det er også for dyrt) og er lidt mere tolerante overfor ukrudt, så kan vi skabe vores egne små biotoper. Her hvor vi bor er haven omkranset af dyrkede arealer, så jeg ser vores have som et lille fristed som dyr og insekter valfarter til.

Men jeg elsker også vores staudebede med dufte, farver og materialer til buketter. Det ene behøver ikke at udelukke det andet. I bunden af haven er et stykke med skvalderkål, jeg må sige at når de blomstrer er det et utroligt smukt syn. Så brug din rummelige have til at nydelse, fortryllelse og afslapning.
Jeg lavet en rubrik med bi og insektvenlige stauder, her kan du finde et lille udvalg til inspiration, der er helt sikkert flere i mit sortiment, men disse faldt mig lige i øjnene.
Hvis du går på Facebook er her et par spændende grupper:
Insekter og smådyr- Entomologisk fællesskab

Plan-Bi