Oktober Blues
Her mens haven så småt er ved at pakke sammen for i år, har jeg travlt i planteskolen.
Jeg er ved at lave dræn under stauderne i kasserne, sidste vinter var mit store problem de store regnmængder, så en del planter stod i vand med efterfølgende død tilfølge. Øv! Jeg får hjælp af de nyeste skud på kattestammen, mr. Big og Trunte, det eneste problem er at de tror det er kattebakker i xxx-size jeg er ved at lave 🙂
Der er stadig en del blomster i planteskolen, enten fordi de naturlig blomstrer nu, som asters, eller fordi de er i gang med 2. eller 3. omgang. Efter lidt regn er det fint plantevejr, så jeg har stadig åbent, men tjek lige på Facebook eller ring, da jeg godt kan være en anelse ustabil.
Trunte gør tumlen tungere 🙂
Rudbekcia “Sahara” stråler stadig