Vintertid = drømmetid

BlommeirisIris graminea

Blommeiris
Iris graminea

Mens vi venter på varmere og lysere tider, kan man altid få tiden til at gå med at lede efter nye stauder til haven. Jeg har opdateret med de sidste nye stauder, som du kan se under rubrikken, der ikke overraskende hedder “NYHEDER 2024”. Så gå på opdagelse og bliv inspireret.

Under gennemgangen har jeg lagt mærke til at jeg har en del lægeplanter, så jeg kan nærmest kurere alt fra pest til epilepsi. Nu har jeg en vis respekt for at bruge noget som jeg ikke er helt sikker på virkningen af, så tjek lige inden du bliver din egen husdoktor.

I planteskolen sker det ofte at jeg får forespørgsler om hvilke planter som er giftige, fordi at der er børn i husstanden. Jeg har talt med “Naturbørnehaven Kronens Mark” i Thisted. De siger at de ikke er bekymrede. Her har børnene nemlig lært ikke at spise noget uden at have talt med en voksen først, og børn er jo lærenemme. Rent praktisk vil jeg sige at det meste er så besk så det hurtig vil blive spyttet ud igen, altså ingen grund til at holde sig tilbage.
Hundene og kattene holder sig til at spise græsser, de mest fortrukne er selvfølgelig dem, der står i potter i planteskolen.

Græsrandøje hygger sig på Stjerneskærmen.