
Knoldet Løvehale “Bronze Flamingo”
Denne vidunderlige staude har jeg haft i planteskolen i en del år, og pludselig slog det mig at den ikke var på hjemmesiden. Undskyld både til den og jer.
Det er nu ellers ikke fordi den er nem at overse. Med sine 100-150 cm høje stilke, hvor blomsterne er samlet i klaser, rager den godt op i landskabet.
Du og bierne har fornøjelsen af den fra maj og et stykke ind i sommeren. Senere kan du nyde de dekorative frøstande. Den skal stå i sol og tåler udtørring, skal ikke bindes op.
Leveres i 2 l. potter
40.-












