
Nyserod “The Pearl”
En staude som jeg meget nødig vil undvære i min have. Den blomstrer fra juli og ind i september-oktober alt efter vejret. Du kan med fordel klippe løs, for den får nogle lange sideskud, som også er fantastiske i buketter pga. af deres lange holdbarhed (ca. 14 dage).
Den dukker op om foråret og passer stort set sig selv, breder sig ved rodskud, men er nem at styre. Højden er ca. 50 cm. Jeg plejer at sætte et opbindingsstativ midt i planten, det holder ligesom det hele lidt på plads. Den trives både i sol og halvskygge.
Den må du simpelthen have i haven 🙂
Leveres i 2 l. potter
40.-